Principper og værdigrundlag
Målsætning
HAY Skolens målsætning er
- at styrke elevernes faglige kundskaber, specielt indenfor de boglige fag.
Der gives ekstra dansk-, engelsk- og matematiktimer i de yngste klasser. Ved
ansættelse af lærere lægges der vægt på både
pædagogiske og faglige kvalifikationer.
- at give eleverne social kompetence, så de kan begå sig i det
danske samfund.
- at give eleverne trygge forhold, bl.a. ved at forhindre mobning på
skolen.
- at skabe et godt skole/hjem samarbejde, så eleverne oplever helhed
i hverdagen. Der afholdes et forældremøde og to forældrekonsultationer
årligt for alle. Ved faglige eller sociale problemer indkaldes forældrene
til samtale efter behov.
- at tage hensyn til elevernes baggrund, herunder både religion, kultur
og sprog.
- at udvise respekt for kultur- og meningsforskelle, så eleverne lærer
at respektere egen samt andres religion, kultur og holdninger.
- at sikre at afgangseleverne så vidt muligt optages på ungdomsuddannelserne.
Eleverne skal på skolen kunne tage Folkeskolens Afgangsprøve.
- at give frivillig lektiehjælp i de ældste klasser.
Undervisningen
For at blive optaget på HAY Skolen lægger vi vægt, at eleverne
kan tilstrækkelig dansk. Forældrene opfordres til at sende deres
børn i vuggestuer, børnehaveklasser og diverse fritidsaktiviteter.
Fra 3. til og med 5. klasse får eleverne halvanden gang mere danskundervisning
end i folkeskolen. Desuden begynder HAY Skolen med engelskundervisning fra 3.
klasse.
Det er HAY Skolens mål at forhøje elevernes faglige niveau gennem
en faglig og pædagogisk god undervisning.
Fra 8. klasse får eleverne ekstraundervisning efter skoletiden og i weekenderne.
Skolen har en kostskoleafdeling hvor der ydes lektiehjælp og eleverne
støttes efter skoletiden.